Frihed under ansvar

Det var en kold dag i februar. Anton vil tage i juniorklubben efter skole, og ville denne dag være der til lukketid kl. 17. Juniorklubben er kendt for sine gode faciliteter både indendørs og udendørs, med frihed under ansvar. Indendørs er der forskellige faciliteter som bliver brugt flittigt. Juniorklubben har blandt andet to værksteder, et hvor drengene har rig mulighed for at udfolde sig kreativt med fx at lave våben, og et hvor pigerne er kreative med symaskine, håndarbejde osv. Børnene har selv fået opdelt værkstederne sådan.
Derudover har juniorklubben det velkendte pigerum, som er et sted hvor pigerne har mulighed for dans og musik, tøsehygge og kvalitetstid uden afbrydelser fra drengene.
Computer og playstation rummene er populær, især ved drengene som er gode til at samarbejde og spille mod hinanden. Boldbanen, tarzanbanen og skaterbanen bliver benyttet i alt slags vejr, og børnene kan udfolde sig som de har lyst.

 

Anton er en af de yngste i juniorklubben, men han er samtidig en af de hurtigste og højeste. Hans lange ben er med til at gøre ham god til sport, her i blandt fodbold.
 I hverdagen er sporten indpræget i ham, som kan ses i hans moderne mærkevare træningstøj han ofte har på, og hans interesse for fritidssport.
Anton har altid en ny klippet smart frisure, og ligner ikke på ret mange punkter sin bedste ven Magnus. Magnus kan virke en smule umoden i forhold til Anton, men har en ekspertise i forhold til piger, som Anton indimellem misunder. Dette er ikke noget der hindre dem, da Anton ikke lægger mærke til andet end at Magnus, er bedre til at snakke med piger, end han er. 
Antons forældre Grethe og Jørgen har under hele Antons barndom haft en løftet pegefinger, når der var snak om det modsatte køn. Det er ikke noget han skal interesser sig for, før han når 15 års alderen, og så er det lovligt at være seksuel aktiv.
Her er Magnus’ opvækst anderledes, da hans forældre synes det er en naturlig del af børns færden, at få en interesse for det modsatte køn, og at det er noget man tager som det kommer.

Ida og Maja er et par af de tøser som er jævnaldrende og går i samme klasse som Anton. Pigerne elsker at være i det såkaldte pige rum, som pædagogen Tom har lavet til dem, så de kan få lidt fred og ro fra drengene indimellem. Dog begynder pigerne ligesom drengene at have interesse i det modsatte køn, og synes at det er spændende hvad de foretager sig. Pædagogen Tom er den fastansatte pædagog i juniorklubben. Tom er en anerkendende pædagog, der lavede rummet til pigerne, da han observerede at drengene har nemmere ved at samle sig i de andre rum, ved computer, playstation osv. Hvor pigerne mere brugte disse rum enkeltvis. Trods misundelsen fra drengenes side i starten, da de ikke havde et rum de kunne kalde deres, er det gået godt med rummet. Pigerne bruger det når de har brug for tøsehygge UDEN afbrydelser, og drengene har fundet ud af at de ikke behøver et rum mere.

 

Denne kolde dag i februar er Anton og Magnus ude og spille fodbold med to andre drenge fra juniorklubben. Drengene råber højt og lever sig ind i kampen. Pigerne Maja og Ida sidder på en bænk, ikke så langt fra drengene, snakker højt og fniser. Anton ser pigerne og skubber til Magnus, så han også ser dem og griner fjollet. Pigerne lægger mærke til drengenes fjolleri, de rejser sig og går hen imod drengene. Maja siger ”Hej drenge, hvad laver I?” Anton bliver blufærdig og gemmer sig lidt ved siden af Magnus. Magnus føler han har styr på situationen, og laver nogle fjollede bevægelser foran pigerne, som Anton bevæger sig med på. ”Kan I ikke se, at vi spiller fodbold? Hvad grinte I af over på bænken?” svarer Magnus lidt smart i tonen. Pigerne synes at det er irriterende når drengene fjoller og de prøver at snakke med dem. 
”Kom Ida, vi gider ikke høre på dem mere.”
”Lad os gå ind i pigerummet Maja.”
Det høre drengene, og Anton spørger ”Skal vi følge efter dem, for at se hvad de laver?”

Magnus svarer ”Ja kom Anton.”
Da de kommer ind på gangen, hører de døren smække ind til pigerummet. De lister sig hen til døren og smuge lytter. Magnus åbner døren på klem, ser at pigerne danser og siger ”Hej piger.” ”UUUUUUUUD” råber pigerne i kor og smækker døren. Drengene kigger på hinanden og griner.   
Magnus spørger Anton ”om det ikke kunne være sjovt at gå hen og finde Anton’ mobil, i hans skoletaske.” Anton kigger ned i gulvet, og tænker lidt over om det er en god ide.
Magnus siger ”Vi kan tage et billede af pigerne mens de danser?”
”Ejjj det er nok ikke en god ide” svarer Anton.

”Jo jo, det skal nok blive sjovt. KOM NUUUUUUU ANTON.”
Anton kan også godt se det sjove i det, og finder sin mobil i skoletasken.
Drengene står igen og lytter, med hovedet op ad pigerummets dør. De kan høre at pigerne synger med på Justin Bieber. ”kom så, nu gør vi det Anton, åben døren og tag billedet, så holder jeg vagt ved døren.”
Anton tøver, kigger ned i gulvet og gør mobilen klar. Han åbner døren, musikken var så høj, at pigerne ikke kunne hører at døren går op. De står med ryggen til, og i det sekund de vender sig rundt tager Anton et billede. Pigerne står med en vandflaske i hånden, og synger med på en Justin Bieber sang. Pigerne bliver chokeret, og løber grædende væk for at finde pædagogen Tom.  

Anton kigger på Magnus med tårer i øjne, og ser at Magnus står og griner. Tom og pigerne kommer gående over til drengene. Anton kigger skyldfølende ned i gulvet, mens Magnus fniser lidt i skjul. Tom som står med de to grædende piger, beder drengene om at komme med ind i pigerummet, for at fortælle deres side af historien. Magnus fortæller at de tog billedet, fordi det kunne være sjovt at vise de andre deres dans. Anton sidder tavs og tør ikke at kigge Tom i øjne.
Pædagogen forklarer dem, at det ikke er okay at tage billeder af andre, hvis ikke de er med på at få det taget. Han beskriver hvor kede af det pigerne er, over for drengene, giver dem en forståelse for, at det er pigernes rum og at de ikke vil forstyrres når de er derinde.  

Tom siger til sidst at billedet skal slettes og pigerne nikker. Anton og Magnus nikker også, kigger over på Maja og Ida og siger undskyld. Pigerne snøfter lidt, nikker og siger de gerne vil have fred og ro i pigerummet nu. Tom mener at konflikten er løst, og lader børnene drage hver til sit.

Definition af omsorg

I DKK har vi fået til opgave at skrive en tekst til intern og ekstern modtagere.

Intern modtager:

Kære Forældre. Vi har her til formiddag haft besøg af Birthe' hund. Birthe er pædagog på stuen, hendes hund var meget spændende for børnene, da vi har haft om temaet "liv i naturen" da har vi været på en masse ture, og børnene har været meget fasineret af de hunde der har været på tur med deres ejer. Vi har under vores tema beskæftigede os med hunde. Da har vi forsøgt at tegne hunde, med tusser og maling. Birthe' hund var meget interessant, da de kunne røre og snakke med den i virkeligheden.
Efter vi har haft hunden på besøg. Har vi snakket meget om den - hvad kan en hund og hvad siger en hund.. Børnene har forsøgt at lege hunde selv.
Det har derfor været en meget interessant og lærrig dag for børnene.
Imorgen skal vi igen på tur, vi skal ud og besøge en bondegård - hvor vi skal undesøge andre dyr.
Husk derfor praktisk tøj og madpakke til jeres barn.

Ekstern modtager:
I daginstitutionen skovhøj. Arbejder vi ud fra et udgangspunt inklusion. Det er vigtig for os at sætte os ind i det enkelte individs kultur, baggrund og identitet. Det er en værdi at kunne inkludere hinanden i vores institution, og med det er det vigtig med nogle gode nøgleord bla.:

• at styrke barnet i at sætte sig i andres sted
• at styrke barnets kropsbevisthed
• at kunne ingå sig socialt
• at barnet får succes                                          

Ud fra bla. disse nøgleord, syntes vi at man i en institution kan trives godt. Det er vigtig at vi anderkender hinanden og samarbejder om et godt fællesskab. Både børn og voksen skal syntes det er rart at komme i huset. Med det er det vigtig at alle kan trives godt både store som små. Velkommen til daginstiutionen skovhøj.                                     

Sascha

En tilfældig dag på arbejde med udviklingshæmmede .........  (navnene er ændret) 
En af beboerne i mit arbejdsfællesskab på bostedet, havde fødselsdag denne dag, og skulle selvfølgelig fejres. Om eftermiddagen da Bodil kom hjem fra arbejde, hjalp hun til med at gøre klar til at noget familie kom, og fik kage sammen med hende. Da hun valgte at det kun skulle være familien til kage, blev vi enige om, at vi kunne inviter nogle andre beboere til fødselsdagsbordet når der var aftensmad. Mens vi sad og hyggede begyndte Inger sin næsten daglige snak om at hun ingen penge måtte få, at hun aldrig må noget og at alle andre må. Jeg svarede hende med at jeg vidste at hendes kontaktperson, gentagende gange havde sagt at Inger endelig bare skulle sige til når hun vil have nogle lommepenge, og vil til noget, for så var dette muligt. Det skal her siges at Inger er en kvinde, der tit siger nej til det hun bliver tilbudt, og det giver hende et dilemma næsten hver dag. Inger svarede mig med at hun ikke syntes det jeg sagde var rigtigt, og gentog tingene igen. Jeg fortalte hende at jeg ikke synes det var rigtigt, nævnte nogle ting hun lige havde fået og var glad for, og at hun jo bare skulle sige til hvis hun gerne vil have nogle lommepenge nu. Inger slutter samtalen her med et "hm" , og der blev helt stille ved bordet. Efter nogle sekunders stilhed begyndte Bodil at grine stille, hvilket virkede til at hun gjorde, for at få stemningen op igen. Dette påvirker Inger så meget at hun begynder at slå sig selv på brystet og i hovedet 5-6 gange. Jeg beder hende om at stoppe, men indser at hun ikke stopper, og rejser mig hurtigt, så vi kunne få det stoppet ved de slag. Jeg ender med at holde Ingers arme i lidt tid, mens jeg stadig beder hende om at stoppe med en mere roligere stemmer. Efter 10-25 sekunder hvor jeg må holde hendes arme, slapper hun mere af igen, og jeg slipper hendes arme. Jeg finder mig en stol og sætter mig ved siden af Inger, for at høre hvorfor hun begyndte at slå sig selv, hvilket hun ellers meget sjældent gør. Inger begyndte at græde og sagde at hendes mave gjorde så ondt. Dette er en daglig smerte for Inger, som lægen har valgt at kalde nervøs mave, da Inger ofte tænker på negative ting som indimellem kan påvirke. Da jeg har haft en samtale med Ingers kontaktperson vidste jeg dog at der ofte er andre årsager hvis hun virker negativ, og siger det er pga. maven. Jeg ligger mine hænder på hendes hænder, og hun tager mig hurtigt i hånden. Vi sidder i noget tid og snakker frem og tilbage om at det er bedre at lave noget man kan lide, i stedet for at tænke på dumme ting alt for tit. Hun nævner tilfældigt hendes gode ven Peter og hans helbred. Inger vil ikke have vi kalder Peter for hendes kæreste, pga. nogle dårlige forhold tidligere i hendes liv, men det er egentlig det han er. Jeg spørger ind til Peter, og det kommer til sidst frem, at hun snakkede med Peter igår, og at han der havde sagt "og hvad så hvis mit hjerte så ikke kan mere?" hvilket havde påvirket Inger meget, for som hun selv sagde kunne hun jo ikke klare at tænke på hvis han ikke var her mere. Vi fik os en god snak om det hele, og hun tog mig flere gange i hånden. Samtalen blev sluttet af med nogle smil og grin, da vi fik set på de positive ting, og det positive i at Peter får medicin, og at lægerne holder øje med ham. Det tog en lang snak, men jeg tror at vi til sidst kom ind til det der egentlig var det der havde gået hende på. 

Vi har fået til opgave at skrive en historie udfra arbejdslivet... Her er min (Janni') historie: 

En dag, mødte jeg ind på mit arbejde. Kl. var 07.30, jeg var ved at åbne stuen op for dagens udfordringer. Mange børn bliver afleveret i dette tidsrum.

En mor kommer ind på stuen, for at aflevere sit barn. Jeg mærker hurtig de har en god kemi og relatere til noget de har lavet derhjemme.
De kommer begge glade ind på stuen. Mor siger "godmorgen vi har en glad dreng i dag" jeg siger "det dejligt at høre, så kan det kun blive en god dag"
Drengen kommer hen til mig og fortæller straks en historie, han fortæller "mig har traktor farfar."
Jeg ved han har en god relation til sin farfar og jeg ved han har en traktor, så jeg fanger hurtig han har været ude at køre i traktor med sin farfar.
Jeg anerkender ham og snakker med ham om den fine traktor farfar har.
Mor ligger i mellemtiden hans sut og bamse ud i hans kasse, lige så stille bevæger hun sig hen til sin søn og siger farvel, drengen begynder straks og få blanke øjne, jeg vælger at tage ham op og vi vinker sammen farvel til mor, han bliver meget ulykkelig.
Her observerer jeg at han har brug for sin sut og bamse, da der er en tryghed i det. Jeg tager ham med ud til sin kasse og han får sin sut og bamse. Han finder straks en tryghed og gerne vil undersøge stuen for eventyr.

kl. er nu 8.00 og min kollega møder ind, hun er pædagog og kommer ind på stuen. Hun kaster sig straks over drengen med sut og bamse, går hen til ham, og tager det fra ham, hun fortæller ham ”det er du for stor til.” Jeg ser straks på drengen og observer, at han ikke var parat til at aflever det. Han begynder straks at græde og søger hen til mig. Pædagogen kigger på mig, da fortæller jeg, at det var en aftale drengen og jeg havde, da han havde haft svært ved at tage afsked med sin mor. Pædagogen kunne da se hun havde handlet for hurtig.

Metafor fortælling

Vi har fået til opgave at lave en fortælling, på baggrund af vores valg af pædagog uddannelsen.

Herunder står fortællingen med flere metaforer og en børnevenlig film

(Janni er filmmand)

Sascha fortæller:

Lotte var hendes navn, hun var lige blevet uddannet frisør, og heldig som hun var havde hun allerede fået et arbejde.

Helle som Lotte: (Jeg føler mig ikke som en ko på is, det kan kun blive en god dag)

Første dag på arbejde var som en dans på roser,, kunderne var glade, kollegaerne var søde og solen skinnede højt på en skyfri himmel. 

Helle som Lotte nynner:  (….. Åh jeg er så glad i dag) 

Sidst på dagen kommer der en mor ind med sine 2 urolige unger, som skal klippes. 

Helle som Lotte sukker dybt:  (…… Puha det bliver ikke nemt)

Sascha fortæller:

Lotte snakker med børnene om deres interesser. Samtalen og klipningen køre derud af, og Lotte får meget ros af moderen, da hun aldrig har prøvet at de aktive unger kan sidde der til de er færdige. 

Helle som Lotte: ” iiih, jeg føler mig høj i hatten….. Som den skarpeste kniv i skuffen”

Sascha fortæller:

Lotte starter næste morgen med at få det forkerte ben ud af sengen, møder på arbejde plask våd, pga. regnvejret.

Jeannette kollega: (nej nej nej…. du ligner noget katten har slæbt med ind….. )

Jeannette kollega2: (Den frisure der, sælger ikke!!! )

Sascha fortæller:

Resten af dagen fortsætter med negative, hviskende kollegaer og utilfredskunder. Sådan ser dagene ud, indtil Lotte siger stillingen op som frisør….  Når katten er ude, danser musene på bordet.

Lotte ender med at gå ledig i nogle måneder, hvor der ikke er noget arbejde som fanger hende. Jobcenteret opfodrede hende til at holde øjne og ører åbne, bruge lyspæren og tage noget af det der er.

Helle som Lotte:

(hmmm  hvis jeg skal vælge noget, har jeg vidst flest relationer og faglige kompetencer til det pædagogiske. Jeg skulle måske prøve stillingen som pædagog medhjælper. )

Sascha fortæller:

Lotte får arbejdet som pædagogmedhjælper. 

Sascha som pædagog: (Velkommen til Troldhøj børnehave Lotte, vi er så glade for at du starter her)

Jeannette Barn: (Jaaah, Du er hende der den sjove frisør.. MARIE KOM OG SE HVEM DER ER HER!)

Jeannette Barn2: ( JAAAAAAH, hun er så sød! )

Sascha fortæller:

Børnene overfalder nærmest Lotte efter de to af dem har fortalt hvor sjov hun er. Lotte føler sig tilpas med børn og kollegaer den første dag. Dog frygter hun stadig at det ender som i frisørsalonen og at hun går ned med flaget.

Helle som Lotte:  (der er ikke rust på et nyttigt redskab, jeg skal nok klare det!)

Sascha fortæller:

Tro kan flytte bjerge, og Lotte troede på at det nok skulle gå. Dage blev til uger. Uger blev til måneder. Måneder blev til år, og Lotte var ikke i tvivl om at det var pædagog hun skulle være. Humøret var højt, og tiden var nem at slå ihjel for hende i dette arbejdsmæssige miljø. Lotte var sikker, sendte en ansøgning til pædagog uddannelsen, og har nu fået svar på at starte på uddannelsen d. 1 feb. 

<!--[if !supportLineBreakNewLine]--> <!--[endif]-->

Blind høne kan også finde korn

Individ, institution og samfund

Vi har fået mere indsigt i dagtilbudsloven gennem dagens IIS timer.

Find dagtilbudsloven og brug kap. 5 i Stisen, Jura for pædagoger. Diskuter følgende:

  
   Hvilket syn på barnet er lovens formålsparagraf udtryk for / hvilke værdier mener I, at loven bygger på?

•        §1. Formålet med denne lov er at;

 fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

  Værdier bygger på barnets trivsel.

  Hvad vil det sige, at loven har et forebyggende sigte og hvorledes kan pædagogernes arbejde virke forebyggende?

  §1 stk. 3. forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

  Pædagogen skal bruge sine faglige kompetencer.

  Hvilke krav stiller loven til samarbejde med forældrene?

  §7 Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

  Hvorledes ser i pædagogernes vigtigste opgave i dagtilbud?

  - Samarbejde med forældre.

  - Barnets trivsel og give et godt miljø.

  - Møde barnet på en anderkendende måde.

  - Relationer til børn og voksne.

Hvordan er dagtilbuddet et socialpolitisk tiltag (Mørch, s. 30)

  - Negativ social arv - Ulighedsskabende virkninger.

  - Sociale problemer - Samfundets social orden og sammenhæng.

Vi skal ud og besøge en juniorklub og tager derfor udgangspunkt i dette kapitel: 

Kapitel 10

Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.

Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.

Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.

Pædagog faget i det nye årtusinde

Udgangspunkt i teksten "En pædagogisk historie" hvor vi skulle gå i dybden med år 2000'erne.

Spørgsmål og svar:

1) Hvad er særlig interessant og overraskende ved årtiet?

Politisk: Nedskæring i det pædagogiske arbejde kommer mere til udtryk i år 2000'erne. Lønningerne bliver svære samfundsmæssigt at udbetale.

Samfundsmæssigt: Store krav til pædagogerne og deres arbejdsplan. Stress og frustrationer er nøgleord i børnefamilier i dette årtusinde. Engang lå hjertet i hjemmet, nu er der mere fokus på arbejdspladsen. Pædagogernes idenditet kommer mere til udtryk igennem arbejdet. Det kan samtidig være svært at være væk fra arbejdet i længere tid som f.eks. at gå på barsel, da der er rift om stillingerne. Pga. besparelserne  går mange mennesker med faglige kompetencer ledige, og vil stå på spring efter de høje stillinger.            

Pædagogisk: Ordet relation høres oftere i år 2000'erne, inden for det pædagogiske arbejde. Det er nu ikke nok at have pædagog uddannelsen for at få arbejde, men man skal have en specialisering, kurser mv. inde for faget, for nemmere at få et arbejde.

2) Hvilke forskelle og ligheder, mener i kan spores fra dengang til nu?

Forskel: Arbejdet som pædagog, er idag mere krævende end førhen. Man skal som pædagog, kunne mere. Bl.a. dokumenterer mere i det faglige, og have mere viden. Dog er der pga. nedskæringer ikke råd til at betale for pædagogers viden, den dag idag.

Lighed: Det er svært at finde ligheder, da der bliver krævet mere idag. Det der i år 2000'erne var nyt, er idag blevet større.