En dag, mødte jeg ind på mit arbejde. Kl. var 07.30, jeg var
ved at åbne stuen op for dagens udfordringer. Mange børn bliver afleveret i
dette tidsrum.
En mor kommer ind på stuen, for at aflevere sit barn. Jeg
mærker hurtig de har en god kemi og relatere til noget de har lavet derhjemme.De kommer begge glade ind på stuen. Mor siger "godmorgen vi har en glad dreng i dag" jeg siger "det dejligt at høre, så kan det kun blive en god dag"
Drengen kommer hen til mig og fortæller straks en historie, han fortæller "mig har traktor farfar."
Jeg ved han har en god relation til sin farfar og jeg ved han har en traktor, så jeg fanger hurtig han har været ude at køre i traktor med sin farfar.
Jeg anerkender ham og snakker med ham om den fine traktor farfar har.
Mor ligger i mellemtiden hans sut og bamse ud i hans kasse, lige så stille bevæger hun sig hen til sin søn og siger farvel, drengen begynder straks og få blanke øjne, jeg vælger at tage ham op og vi vinker sammen farvel til mor, han bliver meget ulykkelig.
Her observerer jeg at han har brug for sin sut og bamse, da der er en tryghed i det. Jeg tager ham med ud til sin kasse og han får sin sut og bamse. Han finder straks en tryghed og gerne vil undersøge stuen for eventyr.
kl. er nu 8.00 og min kollega møder ind, hun er pædagog og
kommer ind på stuen. Hun kaster sig straks over drengen med sut og bamse, går
hen til ham, og tager det fra ham, hun fortæller ham ”det er du for stor til.”
Jeg ser straks på drengen og observer, at han ikke var parat til at aflever det. Han
begynder straks at græde og søger hen til mig. Pædagogen kigger på mig, da
fortæller jeg, at det var en aftale drengen og jeg havde, da han havde haft svært ved at tage afsked med sin mor. Pædagogen kunne da se hun havde handlet for hurtig.