Vi har fået til opgave at skrive en historie udfra arbejdslivet... Her er min (Janni') historie: 

En dag, mødte jeg ind på mit arbejde. Kl. var 07.30, jeg var ved at åbne stuen op for dagens udfordringer. Mange børn bliver afleveret i dette tidsrum.

En mor kommer ind på stuen, for at aflevere sit barn. Jeg mærker hurtig de har en god kemi og relatere til noget de har lavet derhjemme.
De kommer begge glade ind på stuen. Mor siger "godmorgen vi har en glad dreng i dag" jeg siger "det dejligt at høre, så kan det kun blive en god dag"
Drengen kommer hen til mig og fortæller straks en historie, han fortæller "mig har traktor farfar."
Jeg ved han har en god relation til sin farfar og jeg ved han har en traktor, så jeg fanger hurtig han har været ude at køre i traktor med sin farfar.
Jeg anerkender ham og snakker med ham om den fine traktor farfar har.
Mor ligger i mellemtiden hans sut og bamse ud i hans kasse, lige så stille bevæger hun sig hen til sin søn og siger farvel, drengen begynder straks og få blanke øjne, jeg vælger at tage ham op og vi vinker sammen farvel til mor, han bliver meget ulykkelig.
Her observerer jeg at han har brug for sin sut og bamse, da der er en tryghed i det. Jeg tager ham med ud til sin kasse og han får sin sut og bamse. Han finder straks en tryghed og gerne vil undersøge stuen for eventyr.

kl. er nu 8.00 og min kollega møder ind, hun er pædagog og kommer ind på stuen. Hun kaster sig straks over drengen med sut og bamse, går hen til ham, og tager det fra ham, hun fortæller ham ”det er du for stor til.” Jeg ser straks på drengen og observer, at han ikke var parat til at aflever det. Han begynder straks at græde og søger hen til mig. Pædagogen kigger på mig, da fortæller jeg, at det var en aftale drengen og jeg havde, da han havde haft svært ved at tage afsked med sin mor. Pædagogen kunne da se hun havde handlet for hurtig.

Metafor fortælling

Vi har fået til opgave at lave en fortælling, på baggrund af vores valg af pædagog uddannelsen.

Herunder står fortællingen med flere metaforer og en børnevenlig film

(Janni er filmmand)

Sascha fortæller:

Lotte var hendes navn, hun var lige blevet uddannet frisør, og heldig som hun var havde hun allerede fået et arbejde.

Helle som Lotte: (Jeg føler mig ikke som en ko på is, det kan kun blive en god dag)

Første dag på arbejde var som en dans på roser,, kunderne var glade, kollegaerne var søde og solen skinnede højt på en skyfri himmel. 

Helle som Lotte nynner:  (….. Åh jeg er så glad i dag) 

Sidst på dagen kommer der en mor ind med sine 2 urolige unger, som skal klippes. 

Helle som Lotte sukker dybt:  (…… Puha det bliver ikke nemt)

Sascha fortæller:

Lotte snakker med børnene om deres interesser. Samtalen og klipningen køre derud af, og Lotte får meget ros af moderen, da hun aldrig har prøvet at de aktive unger kan sidde der til de er færdige. 

Helle som Lotte: ” iiih, jeg føler mig høj i hatten….. Som den skarpeste kniv i skuffen”

Sascha fortæller:

Lotte starter næste morgen med at få det forkerte ben ud af sengen, møder på arbejde plask våd, pga. regnvejret.

Jeannette kollega: (nej nej nej…. du ligner noget katten har slæbt med ind….. )

Jeannette kollega2: (Den frisure der, sælger ikke!!! )

Sascha fortæller:

Resten af dagen fortsætter med negative, hviskende kollegaer og utilfredskunder. Sådan ser dagene ud, indtil Lotte siger stillingen op som frisør….  Når katten er ude, danser musene på bordet.

Lotte ender med at gå ledig i nogle måneder, hvor der ikke er noget arbejde som fanger hende. Jobcenteret opfodrede hende til at holde øjne og ører åbne, bruge lyspæren og tage noget af det der er.

Helle som Lotte:

(hmmm  hvis jeg skal vælge noget, har jeg vidst flest relationer og faglige kompetencer til det pædagogiske. Jeg skulle måske prøve stillingen som pædagog medhjælper. )

Sascha fortæller:

Lotte får arbejdet som pædagogmedhjælper. 

Sascha som pædagog: (Velkommen til Troldhøj børnehave Lotte, vi er så glade for at du starter her)

Jeannette Barn: (Jaaah, Du er hende der den sjove frisør.. MARIE KOM OG SE HVEM DER ER HER!)

Jeannette Barn2: ( JAAAAAAH, hun er så sød! )

Sascha fortæller:

Børnene overfalder nærmest Lotte efter de to af dem har fortalt hvor sjov hun er. Lotte føler sig tilpas med børn og kollegaer den første dag. Dog frygter hun stadig at det ender som i frisørsalonen og at hun går ned med flaget.

Helle som Lotte:  (der er ikke rust på et nyttigt redskab, jeg skal nok klare det!)

Sascha fortæller:

Tro kan flytte bjerge, og Lotte troede på at det nok skulle gå. Dage blev til uger. Uger blev til måneder. Måneder blev til år, og Lotte var ikke i tvivl om at det var pædagog hun skulle være. Humøret var højt, og tiden var nem at slå ihjel for hende i dette arbejdsmæssige miljø. Lotte var sikker, sendte en ansøgning til pædagog uddannelsen, og har nu fået svar på at starte på uddannelsen d. 1 feb. 

<!--[if !supportLineBreakNewLine]--> <!--[endif]-->

Blind høne kan også finde korn

Individ, institution og samfund

Vi har fået mere indsigt i dagtilbudsloven gennem dagens IIS timer.

Find dagtilbudsloven og brug kap. 5 i Stisen, Jura for pædagoger. Diskuter følgende:

  
   Hvilket syn på barnet er lovens formålsparagraf udtryk for / hvilke værdier mener I, at loven bygger på?

•        §1. Formålet med denne lov er at;

 fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

  Værdier bygger på barnets trivsel.

  Hvad vil det sige, at loven har et forebyggende sigte og hvorledes kan pædagogernes arbejde virke forebyggende?

  §1 stk. 3. forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

  Pædagogen skal bruge sine faglige kompetencer.

  Hvilke krav stiller loven til samarbejde med forældrene?

  §7 Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

  Hvorledes ser i pædagogernes vigtigste opgave i dagtilbud?

  - Samarbejde med forældre.

  - Barnets trivsel og give et godt miljø.

  - Møde barnet på en anderkendende måde.

  - Relationer til børn og voksne.

Hvordan er dagtilbuddet et socialpolitisk tiltag (Mørch, s. 30)

  - Negativ social arv - Ulighedsskabende virkninger.

  - Sociale problemer - Samfundets social orden og sammenhæng.

Vi skal ud og besøge en juniorklub og tager derfor udgangspunkt i dette kapitel: 

Kapitel 10

Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.

Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.

Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.

Pædagog faget i det nye årtusinde

Udgangspunkt i teksten "En pædagogisk historie" hvor vi skulle gå i dybden med år 2000'erne.

Spørgsmål og svar:

1) Hvad er særlig interessant og overraskende ved årtiet?

Politisk: Nedskæring i det pædagogiske arbejde kommer mere til udtryk i år 2000'erne. Lønningerne bliver svære samfundsmæssigt at udbetale.

Samfundsmæssigt: Store krav til pædagogerne og deres arbejdsplan. Stress og frustrationer er nøgleord i børnefamilier i dette årtusinde. Engang lå hjertet i hjemmet, nu er der mere fokus på arbejdspladsen. Pædagogernes idenditet kommer mere til udtryk igennem arbejdet. Det kan samtidig være svært at være væk fra arbejdet i længere tid som f.eks. at gå på barsel, da der er rift om stillingerne. Pga. besparelserne  går mange mennesker med faglige kompetencer ledige, og vil stå på spring efter de høje stillinger.            

Pædagogisk: Ordet relation høres oftere i år 2000'erne, inden for det pædagogiske arbejde. Det er nu ikke nok at have pædagog uddannelsen for at få arbejde, men man skal have en specialisering, kurser mv. inde for faget, for nemmere at få et arbejde.

2) Hvilke forskelle og ligheder, mener i kan spores fra dengang til nu?

Forskel: Arbejdet som pædagog, er idag mere krævende end førhen. Man skal som pædagog, kunne mere. Bl.a. dokumenterer mere i det faglige, og have mere viden. Dog er der pga. nedskæringer ikke råd til at betale for pædagogers viden, den dag idag.

Lighed: Det er svært at finde ligheder, da der bliver krævet mere idag. Det der i år 2000'erne var nyt, er idag blevet større.